1. Gyldighed
1.1. Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Tilbud
2.1. Alle tilbud gives med forbehold for mellemsalg, jf. pkt. 3. Afgiver sælger tilbud, der ikke angiver acceptfrist, bortfalder tilbuddet såfremt accept ikke er kommet frem til sælger senest 4 uger fra tilbuddets dato.
3. Mellemsalg
3.1. Indtil købers accept er kommet frem til sælger, er sælger berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet overfor køber bortfalder. Sælger skal efter acceptens fremkomst til sælger uden ugrundet ophold skriftligt meddele den, til hvem det oprindelige tilbud er rettet, at tilbuddet er bortfaldet.
4. Pris
4.1. Alle priser er opgjort i danske kroner og er eksklusiv moms. Køber er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for sælger som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.
5. Betaling
5.1. Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdato. Såfremt fakturaen ikke angiver en betalingsdato, skal betaling ske kontant ved levering.
5.2. Udskydes leveringen på grund af købers forhold, er køber - medmindre sælger skriftligt meddeler noget andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid.
5.3. Hvis betaling sker efter forfaldsdato, er sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdato med 2% pr. påbegyndt måned.
5.4. Køber er ikke berittiget til at modregne med eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger, og køber har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
5.5. Ved rullende længerevarende ordre over flere måneder skal der stilles anfordringsgaranti for 50% af ordresummen ellers betales månedtlige rater.
6. Ejendomsforbehold
6.1. Sælger forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler herom, ejendomsretten til det solgte indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger, eller til den, sælger har tiltransporteret til sin ret til købesummen jf. pkt. 14.1.
6.2. Ved ombygning eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til værdien af det solgte på leveringstidspunktet.
7. Levering
7.1. Levering sker fra sælgers adresse uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand bringer det solgte til køber, dvs. AB fabrik.
7.2. Leveringstiden er fastsat af sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, som foreligger på tidspunktet for aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af sælgers forhold som rettidig levering, således at køber ved levering inden for denne periode ikke kan påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser indenfor denne periode.
7.3. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angivet under pkt. 12.3., udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer. Dog er begge parter berettiget til ansvarsfrit at annulere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder.
8. Emballage
8.1. Emballering sker for købers regning medmindre det udtrykkeligt fremgår, at emballering er inkluderet i den aftalte pris.
8.2. Emballage tages kun retur efter særskilt atale.
9. Produktinformation
9.1. Tegninger, specifikationer o.lign., som er udleveret af sælger til køber før eller efter aftalens indgåese, forbliver sælgers ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale. Det er et ufravigeligt vilkår, at køber overholder de informationer, der modtages af vor virksomhed, herunder at logbøger føres og såfremt dette ikke er tilfældet, er vi uden ansvar af nogen art, jf. i øvrigt pkt. 11.8.
10. Produktændringer
10.1. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, såfremt dette kan ske uden ulempe for køber.
11. Mangler og reklamation
11.1. Ved levering skal køber strakts foretage en sådan undersøgelse af det solgte som god forretningsskik kræver.
11.2. Vil køber påberåbe sig en mangel ved det solgte, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være opdaget og senest 8 dage efter levering er sket, give sælger en skriftlig meddelelse herom samt beskrive hvori manglen består.
11.3. Efter sælgers valg vil eventuelle mangler ved en levering blive afhjulpet eller der vil ske omlevering.
11.4. Foretages der forandring af eller indgreb i det solgte uden sælgers skriftlige samtykke fritages sælger for enhver mangelsindsigelse.
11.5. Sælgers ansvar er i enhver henseende begrænset til alene at omfatte fejl ved leverede varer, der påtales indenfor 1 år efter levering af varen er sket.
11.6. Sælger kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl og mangler ved levering, som er opstået på baggrund af købers ukorrekte anvendelse af det leverede.
11.7. Sælger er ikke forpligtet til at bære omkostninger til eller at yde godtgørelse for omkostninger til montering/afmontering/tilpasning eller lign. af det leverede, som foretages af køber uden forudgående aftale med sælger.
11.8. Køber erklærer sig nøje bekendt med, at det er et væsentligt forhold, at monterings- og vedligeholdelsesvejledningen nøje overholdes, herunder at køber, for det tilfælde, at køber ikke er slutbruger, er forpligtet til at gøre slutbrugeren bekendt med monterings- og vedligeholdelsesvejledningen, herunder at legeredskaber er omfattet af et regulativ benævnt EN 1176. SÆLGER ER ALTSÅ SÅLEDES FRI FOR ETHVERT ANSVAR, SÅFREMT KØBER ELLER KØBERS SLUTBRUGER IKKE HAR OVERHOLDT EN 1176 I SIN HELHED, HERUNDER SPECIELT, MEN IKKE UDTØMMENDE HAR GENNEMFØRT ET VEDLIGEHOLDELSESPROGRAM MED DERTILHØRENDE LOGBOG.
12. Ansvarsbegrænsning
12.1. Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
12.2. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, som påstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
12.3. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelse af aftalen urimelig byrdefuld for sælger: Arbejdskonflikt, brand, krig og krigslignende tilstande, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed samt øvrige tilstande, som sælger ikke har indflydelse på.
12.4. Ligeledes medfører mangel ved eller forsinkelse af leveranver til sælger fra dennes underleverandører på baggrund af de under pkt. 12.3. nævnte omstændigheder ansvarsfrihed for sælger.
12.5. Der påhviler sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt under pkt. 12.3.
13. Returnering
13.1. Det solgte modtages udelukkende retur ved forudgående skriftlig aftale om returnering.
13.2. I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve aftalen, eller såfremt det solgte returneres til sælger med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til sælger i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang at sælger påføres forsendelsesomkostninger m.v., er sælger berettiget til at kræve disse refunderet af køber samt at modregne disse i købers eventuelle krav mod sælger. Efter afsluttet reperation eller ved ombytning er køber forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eler ombyttede genstand hos sælger.
14. Transport af rettigheder og pligter
14.1. Sælger er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til den indgåede aftale til tredjemand.
15. Tvister
15.1. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret.